På GXU har vi et modtagertilbud til elever, som lige er flyttet til Danmark og skal undervises i dansk som andetsprog:
Som en del af Heltidsundervisningen tilbyder vi en modtagerklasse til unge i alderen 14-18 år, svarende til udskolingen. Modtagerklassen har undervisning hver dag fra 8.30 til 14 svarende til en almindelig klasse.
Målet er, at eleverne lærer at læse, tale og skrive dansk, så de bliver i stand til at gennemføre Prøve i Dansk 1 eller Prøve Dansk 2 og kan komme videre i det ordinære uddannelsessystem. Eleverne modtager også undervisning i matematik og engelsk.
Eleverne i modtagerklassen har løbende samtaler med uddannelsesvejlederen på GXU. Samtalerne har til formål at lave en uddannelsesplan for deres videre uddannelse, når de er færdige på GXU.
Derudover samarbejder modtagerklassen med GXU-FRITID om deltagelse i undervisning og andre sociale aktiviteter om eftermiddagen, som giver de unge et tilhørsforhold og skaber grobund for venskaber og sociale relationer.
Indskrivning og skolegang
Indskrivning foregår ved henvendelse til Jette Luna på mail jetlun@gladsaxe.dk eller telefon 3051 1777.
Inden skolestart vil du og dit barn blive tilbudt et indskrivningsmøde med Jette Luna.
Læs mere om modtagerklasserne på Gladsaxe Kommunes hjemmeside.