Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Røgfri skoletid

Siden august 2018 har GXU haft røgfri skoletid. Røgfri skoletid gælder alle former for rygning og brug af tobak; herunder cigaretter, e-cigaretter, snus og vandpibetobak.

Røgfri skoletid betyder, at eleverne ikke må ryge i skoletiden - uanset om de opholder sig på skolens område eller ej. Tidligere var der kun forbud mod at ryge på skolens område, men med røgfri skoletid gælder røgfriheden hele skoletiden. Også når eleverne er på tur, lejrskole eller et smut hjemme i frokostpausen. Vores ambition er at fjerne synlig rygning og de fællesskaber, der ofte opstår omkring rygning. 

Pædagoger og lærere er rollemodeller for eleverne, og derfor må de heller ikke ryge i arbejdstiden.

X IT

Forældre har stor indflydelse

Du har som forældre også stor indvirkning på, om dit barn begynder at ryge. Når du snakker med dit barn om rygning og spørger ind til hans eller hendes tanker om emnet, er du med til at mindske risikoen for, at dit barn begynder at ryge - også selvom du selv ryger. 

Gode råd

På nedenstående hjemmesider er der gode tår til dig som forældre til, hvordan du kan tale med dit barn om rygning.

snakomtobak.dk
butwhysmoke.dk

Vidste du i øvrigt...

... at der er fem gange større chance for at holde op med at ryge, hvis man følger et rygestopkursus?
Læs mere om rygestop på nedenstående hjemmesider. 

gladsaxe.dk/stop-kurser
stoplinien.dk

Du kan ogs få hjælp via disse rygestop-apps:

XHALE (for unge)
e-kvit (for voksne)