"Det 21. århundredes kompetencer" beskriver de kompetencer, fremtidens borgere skal have, for at klare sig godt som demokratiske medborgere, der bidrager positivt til samfundsudviklingen.
Arbejdet med det 21. hundredes kompetencer handler altså om at målrette undervisning i vores folkeskoler, så det, eleverne lærer, og ikke mindst måden de lærer på, udmøntes i kompetencer, der er efterspurgte og relevante i det samfund, der venter dem.
En del vestlige landes regeringer har beskrevet og indarbejdet disse i uddannelsesstrategier, og i Gladsaxe Kommune tager vi afsæt i seks kompetencer, der skaber dybdeforståelse og lærer eleverne at lære.
De kompetencer kalder vi 'Det 21. århundredes kompetencer', og i Gladsaxe fokuserer vi på følgende seks kompetencer:
- Medborgerskab
- Kreativ og innovativ tænkning
- Kommunikation
- Kritisk tænkning og problemløsning
- Samarbejde
- Personlige alsidige, sociale kompetencer