Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Information og svar

Følgende side indeholder relevante informationer om din søgning til ungdomsuddannelserne ved udgangen af 9. eller 10. klasse. Finder du ikke de informationer du har behov for her, er du altid velkommen til at kontakte din UU-vejleder. Kontaktinformationer kan du finde her

I Danmark er det portalen Optagelse.dk, som du skal bruge når du søger om optagelse til ungdomsuddannelserne, 10. klasse mm. i. Du skal bruge dit Unilogin for at gå adgang til din ansøgning i optagelse.dk. Følg dette link, og kom direkte til ansøgningsportalen https://www.optagelse.dk/

De mest stillede spørgsmål spørgsmål ang. optagelse.dk, studievalgsportfolioen, Afstandskrav, ansøgning til STX og HF samt adgangskrav, ungdomsuddannelser og 10. klasse. 

  1. Hvorledes skal jeg som ansøger forholde mig i optagelse.dk, hvis jeg ønsker at tage et år til udlandet inden uddannelsesstart?

Hvis du påtænker at tage et år til udlandet efter 9 eller 10 klasse, kan du som ansøger gøre følgende:

Du kan søge om optagelse samme år, som du tager til udlandet og søge orlov. HUSK, at orlov skal søges ved at tage kontakt til den uddannelsesinstitution, du er blevet optaget på.

Du kan vælge at søge om optagelse det år, du påtænker at begynde uddannelsen. Dvs. ønsker du at starte på en ungdomsuddannelse i 2022, skal du søge senest 1.3.2022. Du søger på baggrund af din 9. klasses afgangseksamen.

  1. Når jeg skal på efterskole, skal jeg så også søge i optagelse.dk, og skal jeg også søge den uddannelse, jeg ønsker at påbegynde efter mit år på efterskole nu?

ALLE skal søge i optagelse.dk, og det skal du derfor også, når du skal på efterskole efter 9. klasse. Du skal søge uanset, om du allerede har plads og har betalt depositum, eller endnu ikke har plads.

Orlov er KUN en mulighed, hvis du skal til udlandet et år, og når du skal på efterskole i skoleåret 2021/2022, skal du søge ungdomsuddannelse senest 1.3.2022.

  1. Mine forældre kunne ikke underskrive i Optagelse.dk den 1. marts 2021 pga. servernedbrud. Jeg har godkendt min uddannelsesplan den 26. feb.2021. Hvad sker der så?

Dine forældre skal underskrive hurtigst muligt, så din uddannelsesplan kan sendes afsted. Fordi du selv har godkendt inden 1. marts, er det rettidigt, og du bibeholder dit retskrav, såfremt du er uddannelsesparat.

  1. Jeg fik ikke vedhæftet min studievalgsportfolio, inden jeg sendte min ansøgning. Jeg er Uddannelsesparat – hvad gør jeg nu?

Du kontakter din 1. prioritet (gælder kun direkte videre til ungdomsuddannelse) og spørger, om du må eftersende din studievalgsportfolio pr. mail. Skal du fx i 10 kl., behøver du ikke gøre noget, da det ikke er et krav, at studievalgsportfolio er vedhæftet.

  1. Jeg vil gerne i 10 klasse - skal jeg have flere prioriteter på? Jeg bor i Gladsaxe Kommune.

Hvis du ønsker GXU – Gladsaxe Kommunes 10 kl., behøver du ikke flere prioriteter, da du har krav på optagelse, fordi du bor i kommunen. Hvis du gerne vil søge 10. kl. i andre kommuner, er det vigtigt at have flere prioriteter på, da du ikke er garanteret en plads.

  1. Hvornår får jeg brev om optagelse på gymnasiet eller erhvervsuddannelsen?

Senest i maj måned får du brev om, at du har fået en betinget reserveret plads. Alle ungdomsuddannelser afventer den sidste uddannelsesparathedsvurdering i juni samt eksamenskarakterer, inden du får en endelig plads.

Studievalgsportfolio

Studievalgsportfolioen er et refleksionsværktøj, som man arbejder med i 8. og 9. klasse. Det er et krav, at den vedhæftes ansøgningen i optagelse.dk når man søger en ungdomsuddannelse.

  1. Hvordan skal studievalgsportfolioen udfyldes, hvor lang skal den være, og har den betydning for, om jeg bliver optaget på den uddannelse jeg ønsker at påbegynde?

Studievalgsportfolioen er UDELUKKENDE et refleksionsværktøj. Der er ingen krav til, hvordan du udfylder den, eller hvor lang den skal være, den skal blot være udfyldt så godt som muligt.  Det er VIGTIGT, at du vedhæfter den i din ansøgning i optagelse.dk, da studievalgsporfolien gælder som et adgangskrav, når du søger ungdomsuddannelse.

Skal du i 10. klasse i en eller anden form, f.eks. efterskole, er det IKKE et krav, at du vedhæfter studievalgsportfolioen. Vi anbefaler alligevel, at du udfylder studievalgsportfolioen og får gemt den på din eller dine forældres computer, så du ikke skal begynde forfra, når du skal søge ungdomsuddannelse næste år.

Adgangskrav til ungdomsuddannelserne

Alle ungdomsuddannelserne og 10. klasse har forskellige adgangskrav. Du kan finde informationer om specifikke adgangskrav til lige præcis det, du ønsker at søge på https://www.ug.dk/.

1. Hvis jeg i 9. klasse er vurderet ikke-uddannelsesparat i december, men bliver vurderet uddannelsesparat i maj/juni, har jeg så retskrav på optagelse?

Det korte svar er Ja. Det er den endelige uddannelsesparathedsvurdering, som foretages i maj/juni 2021, der er gældende, og som indgår i optagelsesprocessen. Man skal dog tilmed også opfylde de andre adgangskrav, som den gældende uddannelsestype kræver.

2. Jeg har 5,0 i gennemsnit i standpunktskarakterer og er uddannelsesparat. Kommer de, som har fx 8,0 i gennemsnit, først i prioritering på de gymnasiale uddannelser?

Nej.

Afstandskravet på STX & HF

Afstandskravet er en måde, hvorpå man fordeler pladserne på særligt STX og HF, og søger man disse uddannelsestyper, er det derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan afstandskravet fungerer. Information om afstandskravet og fordelingsudvalg i Regionhovedstaden kan findes ved at følge dette link: www.regionh.dk/elevfordeling 

Region H har også udviklet en video der forklarer hvordan afstandskravet fungerer. Den kan du finde ved at følge dette link: https://www.youtube.com/watch?v=uBxlVz1UdWE 

  1. Hvis jeg nu bor 4,5 km væk fra den STX, jeg søger, er det så for langt væk?

Det handler om, hvor mange pladser der er, i forhold til hvor mange der ansøger den konkrete STX eller HF. Vi vil anbefale, at du tjekker størrelsen, ansøgertallet fra tidligere år mm. Du kan f.eks. ringe til det konkrete uddannelsessted og høre om deres erfaringer.

Vejledning til udfyldelse af optagelse.dk

 

PowerPoints fra forældremøder:

Læs PowerPoint fra forældremøde i 8 kl. 

Læs PowerPoint fra forældremøde i 9 kl. 

Læs PowerPoint fra forældremøde i 10 kl.