Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Filmkundskab og videoproduktion

Du får undervisning i de klassiske filmfag, som dramaturgi, storytelling, framing og filmanalyse, men også nyere fag som videopodcasting, filmkanal på YouTube, filmfundraising, virale reklamer og musikvideoproduktion optimeret til nettet. 
 

Dine oplevelser og erfaringer med film og tv fra andre fag samt fra fritiden medtænkes i forbindelse med planlægning af undervisningen.

Undervisningen sigter mod, at du kan gennemføre en målrettet filmproduktion fra idé til filmisk udtryk. Der arbejdes inden for forskellige filmiske udtryk og genrer. I arbejdet er der fokus både på filmen som selvstændig kunstart og som en udtryksform, der indgår i multimodale medieudtryk. Du skal arbejde med at dele dine film med andre på forskellige medieplatforme. 

Dit arbejde skal munde ud i filmproduktioner i flere filmgenrer. I arbejdet med filmproduktion skal du lære at producere filmiske fortællinger. Hovedvægten lægges på praktisk filmproduktion. Det er centralt, at du lærer at anvende de centrale filmfaglige begreber og værktøjer aktivt og kreativt. I arbejdet med filmanalyse lærer du at analysere filmiske fortællinger. 

Filmkundskab og videoproduktion udbydes som et tidsafgrænset valgfag under profiltilbuddet Samfund og Medier.

Tilbage til Profiltilbud og valgfag